Det ligger mig meget på sinde at møde dig, der hvor du er og med udgangspunkt i det – være dig behjælpelig med at komme dine ønsker nærmere.
Profil
Lone Simonsen
Jeg er Certificeret ID-Psykoterapeut i foråret 2007.
Jeg har 16 års klinisk praktisk erfaring og jeg er i løbende supervision. Meditation/Mindfulness et gennemgående element i hele uddannelsen.
Medlem af ID-PF – se www.ID-Academy.dk
Jeg er uddannet Sygeplejerske år 1990. Jeg har en lang række af erfaringer med sygepleje, med fokus på sundhed, alvorlig sygdom og rehabilitering. Jeg har i flere år arbejdet med længerevarende sygemeldte, bl.a med stress- og depressionsramte.
Det betyder meget for mig at arbejde med mennesker. Jeg har siden sygeplejerske uddannelsen haft interesse indenfor det psykologiske aspekt.
- Hvorfor takler vi mennesker tingene på så mange forskellige måder?
- Hvad er det der sker når “verden” bryder sammen for nogle og hvordan finde “hjem” igen og blive et mere helt menneske?
- Hvorfor kan nogle bevare deres gode humør trods alverdens kriser?
- Hvordan skabes og vedligeholdes gode relationer?
- Hvordan kan motivationen findes og dyrkes?
- Hvor er lyset midt i mørket?
Jeg har deltaget i flere forskellige kurser indenfor personlig udvikling, kommunikation, kriseintervention og stress håndtering siden 1996.
Uddannet Zoneterapeut i 1998.
Uddannet Hot-Stone massør i 2008
Uddannet EFT Parterapeut 2016
Privat er jeg mor til 2 store døtre, samboende med faderen. Jeg har mange interesser, bl.a sundhed/motion/livsstil, samt forskellige kreative gøremål.
Jeg har desuden sammen med mine døtre udviklet en naturlig og økologisk hudplejeserie som du kan finde her: Mikaka